Årets begivenhed i Komponistkvarteret er uden tvivl: Loppemarkedet i Berggreensgade. Hele gaden bliver omdannet til et langt marked, hvor alle naboer rykker ud med deres gemte skatte fra kælder og kvist og hvor tingene skifter ejer fra nabo til nabo.
Til at starte med var vi tre i boden til at sælgt, men der gik ikke lang tid før de to nysgerrige drenge skulle på oplevelse og indkøb.
Loppemarkedet sluttede med kæmpe fællesspisning, hvor bordene fra boderne blev rykket ud i midten af Berggreensgade og gik fra den ene ende til den anden. Der var gratis øl & sodavand og livemusik, så det var noget af en gadefest!
Jeg fik sludret med en masse af naboerne og ungerne løb med alle de andre unger. Det var rigtig hyggeligt! Vi savnede i den grad Jimmy, der har sejlet regatta fra Kapplen til Ærøskøbing i denne weekend - og selvom det har været fantastisk sejlvejr er der vist ingen tvivl om, hvor han helst ville være...
Loppemarkedet fandt sted i går. En helt fantastisk dag at holde loppemarked på med strålende sol fra en skyfri himmel. Og vi havde selvfølgelig også vores lille bod med legetøj, tøj & ting.
Vi havde på forhånd aftalt at indtjeningen fra legetøj blev delt mellem Kristian & Emil, mens jeg fik resten. Og rødderne havde kigget deres gemmer godt igennem og det var især deres bøger + pokemon kort der bidrog til den store indtjening og det blev til 300 kr. i alt til dem hver. Fedt!
De fleste penge blev omsat til pølser, popcorn, kage, flødebollemaskine - men vi fik da også nogle nye jumbobøger til ingen penge. De kan helt sikkert godt se fidusen ved at købe brugt for så får man jo meget mere for sine penge.
En anden helt genial ting var at det var en unik mulighed for at lære naboerne at kende og finde legekammerater. Og listen af nye venner tæller efterhånden nogle stykker og lige nu har vi besøg af Sylvester - som de legede med til de gik i seng i går og fra de stod op her til morgen (de ville gerne have sovet sammen - det bliver en anden dag).