"Krigen" var i den grad tiltrængt - både af hensyn til pladsen i vores kælder (hvor vi manglede at få plads til fire vinterdæk, der pyntede og fyldte godt i vores gårdhave) og på vores trappropgang, men så sandelig også af hensyn til vores stakkels underbo, der forsøger at sælge hendes lejlighed. Hverken have, kælder eller trappe har taget sig særlig pænt ud de sidste par uger, hvor vi har rodet og regeret. Men det fik vi gjort noget ved - også i den grad. Golfen blev fyldt til randen og afsted det gik til genbrugspladsen.
Det skal lige nævnes, at Jimmy - inden vi kørte - fællede halvdelen af haven. Den var vokset godt til med alverdens buske, bunddækker og kravleplanter. Så godt at det næsten ikke var til at komme ind af vores havelåge. Men det blev der også gjort noget ved - og vi nåede ovenikøbet at fylde Golfen endnu en gang og køre det hele på affaldspladsen.
...og underboen...tja, hun er lykkelig. For pludselig er der kommet masser af lys i hendes stue. Og pludselig kan man rent faktisk se ud på kvarteret fra hendes vinduer...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar